Velkommen til mit selvkærlige univers Noró Studio
Jeg har selv oplevet, på både krop og sind, hvordan et moderne arbejdsliv, traumer og sygdom kan nedbryde- og sætte sig som ubalancer i kroppen.
I min egen søgen efter helbredelse og at finde ind til mig selv, åbnede det alternative og holistiske univers sig for mig. Jeg blev på min egen rejse, dybt fascineret af, hvordan mennesket gennem et holistisk syn og alternative behandlingsformer som fx. yoga, meditation, vejrtrækningsøvelser og kropsterapi kan helbrede sig selv.
Derfor tog jeg en Yin Yoga uddannelse og begyndte på kropsterapiuddannelsen ved Body SDS, som blev begyndelsen på Noró Studio.
På min uddannelsesrejse hos Body SDS blev jeg mere og mere nysgerrig på nervesystemet og traumer. Derfor valgte jeg at stoppe min rejse der, for at specialisere mig inden for dette felt, på den Traumeinformeret Kropsterapi uddannelse ved Evaloa. Jeg blev færdig som Traumeinformeret Kropsterapeut juni 2024.
Min fornemmeste opgave med Noró Studio, er at skabe et trygt, nærværende og tillidsfuldt rum, med plads til hele dig. Om du søger egenomsorg, heling, eller personlig udvikling, så vil jeg gennem mine sessiomer støtte dig, i det du har brug for.
Kærligst,
Silke